Kontakt os på 98 28 15 16 eller skriv

Gode råd & tips til energioptimering

  

VANDSPILD

 
Vandhaner:
- Langsomt dryp (ca. én dråbe/sek. ca. 7 kbm/pr. år.)
- Hurtigt dryp ca. 30 kbm/pr. år.
- Løber foroven - drypper i bunden ca. 100 kbm/pr. år.
 
 
WC - Cisterner:
- Løber så det kun ses ved nøje eftersyn. ca. 100 kbm/pr. år.
- Løber så det kan ses. ca. 200 kbm/pr. år.
- Løber så der er uro i kummens vandspejl. ca. 400 kbm/pr. år.
 
 

HVOR BRUGER VI MEST VAND?

Bad 35%
Toilet 20%
Opvas & Rengøring 20%
Tøjvask 15%
Mad & Drikke 5%
Diverse 5%
 

DEN DER MED MURSTENEN I CISTERNEN GÅR ALTSÅ IKKE!

 
Forsøg ikke selv at ændre skyllemængden i toilettet ved eksempelvis at lægge en mursten i cisternen. Fra tid til anden anbefales det lille trick med at lægge en mursten i cisternen i både brochurer og tv-programmer, men det er ikke lovligt, og det kan medføre forstoppelser.
 
Vil man spare på vand til toiletskyl, er det eneste rigtige at få monteret et toilet med spareskyl.
 
Det er en udbredt uvane at lægge en mursten eller eksempelvis en plastdunk med vand ned i toiletcisternen for at spare på familiens vandforbrug. Ideen er sådan set logisk nok, men familien opnår sjældent en vandbesparelse på denne måde. Toiletbesøgende bliver ofte nødt til at skylle ud to gange for at få skyllet wc-skålen helt ren. I Praksis kan vandbesparelsen derfor vise sig at give et øget vandforbrug.
 
Hvad værre er, murstenen kan medvirke til at afløbssystemet bliver forstoppet, da det ikke er bygget til den mindre vandmængde, der nu udledes gennem afløbsrøret. Den mindre mængde vand kan således medføre, at afløbsrørene langsomt optager det faste stof, som skylles ud, hvilket til sidst kan ende med forstoppelser.
 
Af denne grund er det faktisk forbudt at ændre på toilettets skyllemængde ved eksempelvis at lægge en genstand i cisternen. Det fremgår af vandnormen for installationer, hvor det anføres, at man ikke må ændre komponenters og materialers dimensionering. Ydermere vil afskalninger fra en mursten, som langsomt opløses, hindre et ordentligt gennemløb af vandet til toiletskålen.
 
Den miljøbevidste forbruger, der har fået nyt miljøvenligt toilet vil måske spørge: Jamen, hvad så med mit nye toilet med kombinationsskyl, der skyller med 6 liter på stort skyl og kun 3 liter på lille skyl? Svaret er, at disse toiletter leder vandet ud af toiletskålen ved et mere kort, konstant vandtryk, der således sikrer, at afløbsrøret ikke stopper til.
 
 

UTÆTTE CENTRALVARMEANLÆG

Mange ejere af huse og lejligheder må hver dag sande, at vandrør desværre tærer, og når det så oven i købet viser sig at være i den skjulte del af rørføringen, er det ekstra ærgerligt og måske dyrt. Tjek derfor altid om husets eller lejlighedens forsikring dækker skjulte rørskader. Der kan være mange penge at hente på den konto.
 
Forsikringsoplysningen har for nylig opgjort, at der anmeldes 136 skader på skjulte rør om dagen. Man bør derfor holde øje med, at der ikke er utætheder i boligens rørinstallationer, hvilket dels er dyrt på vandregningen og dels kan skade bygningens vitale dele som væg- og gulvkonstruktion.
 
Man kan tjekke om der er lækager i et centralvarmeanlæg, men det kræver stor grundighed. Er der eksempelvis ikke luftet tilstrækkeligt ud, vil det tage lang tid at få den sidste luft stoppet ved en udluftningsskrue. Der er også et par sikkerhedsmæssige hensyn man skal tage. Så hvis man ikke teknisk fingersnilde, bør man kontakte os for en professionel vurdering.
 
Anlægget tømmes helt for vand, og efterfølgende påfyldes anlægget med varmt vand til det punkt, som vandsøjlemålerens (manometrets) røde stregmåler er sat til.
 
Efter første påfyldning af vand luftes alle radiatorer ud, og der efterfyldes igen med vand på anlægget. Dette fortsætter til der ikke er mere luft i radiatorerne. 
Også cirkulationspumpen udluftes.
 
Under hele processen, hvor anlægget på- eller efterfyldes med vand, skal cirkulationspumpen og anlægget være afbrudt, og husk at banke lidt på manometret inden aflæsning.
Via vandmåleren aflæser man hvor mange liter vand, der kan være på anlægget og udregner herefter manometrets enheder i liter.
 
Herefter startes centralvarmeanlægget og cirkulationspumpen igen. Efter et eller to døgn kan man via manometret aflæse, hvor mange liter vand, der går til spilde i centralvarmeanlægget.
 
Er der utætheder i anlægget, kan de være svære at spore, da en stor del af en bygnings rørinstallationer ligger skjult i kældre, skunke, isolering og inde i mure. Utætheder kan oven i købet være så små, at kun damp kan presse sig igennem, og alligevel tappe anlægget for flere liter vand i døgnet.
 
Har man mistanke om utætheder, og kan man ikke tjekke vandinstallationen selv, bør man kontakte en VVS-installatør, som kan foretage en trykprøvning og efterse om der er utætheder i eksempelvis beholderens membran.
 
Hvis VVS-installatøren heller ikke kan lokalisere utætheden, vil han kontakte firmaer, der foretager såkaldt lækagesøgning.
 
En af de metoder, som disse firmaer benytter sig af, er at sende isotoper (radioaktivt stof) gennem centralvarmeanlægget. Herefter kan man ved hjælp af en geigertæller let finde utætheden(rne) i rørsystemet.